Historie

Købmandshandel Egnsspil 1999 Gamle kort og luftfoto Gravsteder & mindesten Tørvegravning Artikler etc.

 

Til forside J & S

                                            

 

Plantageselskabet blev dannet i 1926, men historien forud for grundlæggelsen af selskabet går næsten 30 år længere tilbage:

Tørv var langt op i 1900-tallet en vigtig, og mange steder den eneste, brændselskilde, og store moseområder blev inddraget til tørveproduktion. Denne udvikling skulle også vise sig at bane vejen for det fantastiske område, vi kender i dag….. 

Den 27. Marts 1899 indgik Gårdejer Andreas Sørensen og Bogtrykker Marinus Jensen (Bl.a. stifter og ejer af Skive Folkeblad) en aftale om produktion af tørv, og navnet på interessentskabet blev: Rønbjerg Tørvefabrik. Andreas Sørensen havde året før opkøbt hede- og tørvearealer, og det besluttedes i aftalen, at de to kompagnoner fremover skulle sætte lige mange penge i virksomheden til køb af mere jord. Det blev endvidere aftalt, at Andreas Sørensen skulle stå for den daglige drift af tørveproduktionen, mens Marius Jensen skulle stå for bogholderi og administration. (se den oprindelige interessentskabskontrakt her
Selskabet kom godt i gang og i 1906 opkøbte man et andet tørveværk med tilhørende jordstykker, nemlig Rønbjerg Mosebrug, som stødte op til de allerede opkøbte arealer. Det gik forrygende, og i 1909 blev der fremstillet 3 millioner stykker tørv på de to værker. 
I 1909 opkøbte Rønbjerg Tørvefabrik i øvrigt også den moseparcel, vi i dag kender som Lille Skaun. Her blev der gravet tørv indtil 1928, men produktionen blev dog genoptaget senere. 

Den nærmere beskrivelse af, hvordan tørveproduktionen foregik, kan du læse om her.

Produktionen krævede en del arbejdskraft. Således arbejdede der i 1909 mellem 80 og 100 mand i de to tørveværker + 6-7 heste og et lokomotiv (kaldt "Grisen") til transport af tørvene ("Grisen" kørte i øvrigt på en del af strækningen fra Æ Tørhus til Mosehuset). Der arbejdede både mænd, kvinder og børn i produktionen, og det var hårdt arbejde. For eksempel skulle en kvinde skrue ca. 15.000 tørv om dagen, hvilket betød en dagløn på ca. 2,10 kroner ! 
Du kan se her, hvor tørvefabrikkerne var placeret.

Marinus Jensen døde i 1923 (65 år gammel) og nåede således ikke at opleve stiftelsen af Jensen og Sørensens Mindeplantage i 1926 (selskabet blev dog først registreret i 1929): 
Aktiekapitalen var 6000 kr. fordelt på 30 aktier á 200 kr., 15 stk. til hver familie. Kapitalen blev i 1958 udvidet til 30 aktier til hver familie, som situationen også er i dag, hvor selskabet dog i 1975 blev omdannet til et anpartsselskab. Formålet med selskabet var at erhverve og tilplante hede- og mosearealer i Rønbjerg Sogn.  

Som formand valgtes tandlæge Valdemar Jensen og som næstformand Jens Peter Sørensen. Disse to skulle blive væsentlige drivkræfter for selskabet i omkring 30 år.

 


I 1928 døde Andreas Sørensen (73 år gammel), og i 1931 solgte enkerne, Frederikke Sørensen og Else Jensen,Frederikke Sørensen Else Jensenjorden til Jensen og Sørensens Plantage for 6000 kr. Enkerne forbeholdte sig dog ret til at drive tørveproduktionen til og med 1938, men samtidig forpligtede de sig til at lade 3 tdr. land tilplante årligt. I 1938 overtager plantageselskabet driften af tørveproduktionen, og i de efterfølgende år blev der opbygget en stor reservefond, som selskabet senere skulle nyde godt af. 
Samtidig opkøbte formanden for plantagen, Valdemar Jensen, nye jordarealer helt frem til 1947. Til sidst bestod plantagen af 80 sammenslåede jordparceller ! 


I 1940 opkøbte Valdemar Jensen, for egen regning, et stykke jord midt i plantagen, og opførte landstedet Oasen, der stod færdigt i 1942. Oasen har siden tilhørt Valdemar Jensens efterkommere (denne hjemmesides redaktør er  opvokset i Oasen). De efterfølgende mange år afholdes generalforsamlingen i Oasen, hvor der, efter selve generalforsamlingen, var frokost og sammenkomst ved Mosehuset.


Efter krigen begyndte det at gå ned af bakke for tørveproduktionen, idet tørvene blev for dårlige, og naturligvis fordi efterspørgslen på tørv faldt hurtigt efter krigen. I 1948 blev der fremstillet 3 millioner tørv, men med underskud. Restproduktion og materiel blev derfor solgt, og siden har der ikke været tørveproduktion i plantagen. 
 

Tilplantningen af plantagen tog til sidst i 30'erne, men den helt store tilplantning fandt sted fra 1949 til sidst i 50'erne, hvor meget store arealer blev tilplantet. Flere år blev der plantet 30.000-40.000 træer ! Kapitalen blev taget fra den opsparede reservefond fra tørveproduktionen. En stor del af de titusindvis af træer blev plantet af anpartshaverne med familier, og der blev afholdt to plantedage om året. Denne tradition holdes stadig i hævd, men i mange år er der dog kun blevet afholdt en plantedag om året.

 

Generalforsamlingen afholdes hvert år den anden søndag i juni. I de første år blev generalforsamlingen afholdt i Skive kort tid efter nytår - senere flyttede man den til juli måned og senere igen til den anden søndag i juni, som stadig er gældende i dag. I mange år blev generalforsamlingen afholdt i Oasen, men siden Æ Tørhus blev renoveret i 1978, har generalforsamlingen været afholdt her. Den daglige ledelse udføres af bestyrelsen, som indtil 1975 bestod af fire medlemmer og siden 1975 seks medlemmer (tre fra hver familie). Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, hvor længe bestyrelsesmedlemmerne sidder på deres poster; siden stiftelsen i 1926 har der således kun siddet 27 forskellige personer i bestyrelsen !
 

Plantagens areal udgør i dag 260 ha. bestående af plantager, søer, moser, hede og ubevoksede arealer. Udbytte gives normalt ikke (herlighedsværdien er udbytte nok i sig selv!!), men anpartshaverne med familier samles to-tre gange om året for at yde en indsats med plantning, oprydning, klipning af pyntegrønt osv. Hvert fjerde år afholdes en stor fest for anpartshavere og familie, kendt som Mosefesten


Mange bygninger fra tørvetiden er forsvundet. Bl. a. de mange fabrikker, der lå rundt omkring. Man kan dog stadig se ruiner fra fabrikkerne forskellige steder. Bestyrerboligen er dog bevaret, og det tilhørende Æ Tørhus (der har fungeret som stald i mange år) er i dag et fælles/forsamlingshus, hvor der afholdes en stribe arrangementer. 
 

Plantagen har skiftet udseende ganske dramatisk, siden tørvegravningen ophørte, og Marinus og Andreas ville nok næppe tro deres egne øjne, hvis de så plantagen i dag !!

 

 
 
Formænd for Jensen og Sørensens Mindeplantage gennem tiderne:

1926-1960 Valdemar Jensen
1960-1963 Jens Peter Sørensen
1963-1977 Eilert Albers
1977-1989 Egon Sørensen                                                            Her kan du se en liste over samtlige personer, der har siddet i bestyrelsen for Jensen & Sørensens Plantage
1989-2004 Arne Ottesen                                                                gennem tiderne

2004-2015 Klaus Bræmer-Jensen       

2015-       Mads Bylov Tanderup

 

 

       

 

Mange detaljer og beskrivelser i dette afsnit er hentet fra Arne Ottesens flotte mindeskrift om Rønbjerg Tørvefabrik og Jensen og Sørensens Plantage, som han udgav i forbindelse med 100-års jubilæet i 1999 for opstarten af Rønbjerg Tørvefabrik.  Du kan læse det komplette mindeskrift her     

 

Du kan læse mere om Estvad-Rønbjerg sogne's historie på Estvad-Rønbjerg Borgerforenings hjemmeside

Her kan du blandt andet læse, at cirka en tredjedel af indbyggerne i Rønbjerg Sogn i 1870 var rakkere, hvoraf størstedelen har boet i- og omkring Rønbjerg Mose.

 

                             Til forside J & S

 

Købmandshandel Egnsspil 1999 Gamle kort og luftfoto Gravsteder & mindesten Tørvegravning Artikler etc.